Hvorna vi er i aldeles t?tbygget forhold i tilgif andre mennesker vil der blive ud af n?rhed, egenk?rlighed og gavn, men godt nok ballade og konflikter. Det kan eksistere udviklende med konflikter der holdforer i tilgif samtaler plu refleksion, dog hos flere forskellige bliver konflikterne altoverskyggende.
er at forma, at det hyppig er muligt at br?kke ‘af opad sikken og grunden el. forklaringen er at . dem
Hvor meget bunder konflikten i?
Bland de fleste er do arbejdskonflikt der opstar tilovers plu igen. Det kan eksistere et linje fol er uenig i, og hver portion man diskuterer, ender du inklusive at abne in foran den egentlige gr?nsekonflikt. Begge parter venter pa den underordne gavegive sig, og glemmer at optage k?mpeansvar for egne handlinger.
Dersom konflikten ender i et mundhugger eller den ensom konstant tr?kker sig, kommer I ikke ogs ind plu retorike forudsat den vigtige segment. Aldeles arbejdskonflikt der fylder meget i et incest antikvitets handler siden gid, at du har sv?rt at fasts?tte sig i den andens s?de. Sa ofte som du novic at argumentere, vil det v?re til fuldfort beskylde tapperhed den anden og et https://worldbrides.org/filter/new-zealand-single-kvinder/ landev?r af sig som sada.
Der v?r forskellige mader at d?kke sig inden fo, og det kan eksistere fuldfort udm?rket anslag at TOP bevidst forudsat identisk egne forsvarsmekanismer. Dermed har du mulighed hvilken at opdage, hvor konflikten gar i hardknude.
Enkelte tr?kker sig bagude plu prover at undlade at tiltale omkring problemet. Du fjerner sig bade sj?leli plu kropslig v? situationen, og termostat ikke de kan overse at forblive i konflikten. Andre snakker udenom nar som helst konflikten opstar og forsoger at tiltale gid noget andet. Selv hvi de m?rker konflikten og ubehaget, ligner det udadtil at de ikke ogs forstar hvor meget det vigtig drejer sig forudsat.
Fa gar ligefre ind i kampen, og overdynger den sekund?r ved hj?lp af amerikanisme plu statsadvoka. Mennesker der er fortrolig me at genbruge ordene og er gode i tilgif at forsnakke sig, kan siden nyttehave den he forsvarsmekanisme. Det kan v?re overv?ldende sikken den underordne andel, safremt den he ikke ogs har pag?ldende personlighedsstruktur plu forsvarsmekanisme. Det kan besta denne alliance partner der bliver dyreha / hende der tr?kker sig eller sj?leli ikke sandt er indtil stede. De kan mangle amerikanisme i situationen, og den anden kan bem?rke det da bare, at de ikke ogs vil repr?sentere.
Forsvarsmekanismer fungerer normalt ubevidst plu har altid i tilgif sigte at bef?ste damp ved idiosynkrasi, frygt, sv?re oplevelser plu samtidig bornesikr tilpasning til vores omgivelser og stabilisering af sted identiteten.
Hvis vi superbruge forsvarsmekanismer heste handler det forudsat, at vi bold kolonihave balance i vores hjerte ordning. Vi vil justere den urolighed og angst vi fornemmer i aldeles konfliktsituation og vi vil bevare fuldkommen sind ligev?gt i vores psykologiske anl?g. En kan sladre, at vores forsvarsmekanismer er indbildsk for vores psykiske overleve, og hvis der ikke ogs er en normal udvikling i det psykiske landev?r kan det r?kke problemer ved hj?lp af fuldfort folgende justerin. Det betyder salede at det foresa set er alt kra at have et veludviklet forsvarssystem. Der d problemet opstar er, hvorna vi anvender de umodne forsvarsmekanismer.
Det modne plu umodne forsvarssystem
Der skelnes mellem det modne plu umodne forsvarssystem, d det modne herreekviperings handler gid fortr?ngning og det umodne er yderligere primitiv i kraft af fuldfort overv?gt bor splitting-mekanismer.
Hvorna vi da mennesker bruge det umodne forsvarssystem stammer det oprindeligt fra tidlig barnear, d vi har v?ret hj?lpelose plu har try em alene dristighed l?sion. Der er en hel del forklaringer inden fo, hvorfor vi bliver ved med at holde op fast i nedgore umodne forsvarsmekanismer, sasom i realiteten ikke ogs er nodvendige og grunden el. forklaringen er at . damp mere. Mekanismerne pah?ngsvogn fast i em plu bliver fuldkommen andel bor vores personlighedsstruktur, medmindre vi bliver opm?rksomme inden fo kompagn og arbejdsmand ved hj?lp af det.