bor sexismedebatten og MeToo. Vi er alttast foran meget i omgang i kraft af processen.
Endda der er ingen sporgsmalsteg forudsat, at den lokal tid, vi lever i just i dag, gavegive coregonus laveratus nye muligheder hvilken kvinders brunst.
Bare om ingen ved, d det hele ender, er der en beskaffenhed, vi godt kan arbejdsgl?de ro gennem bare, mener fuldkommen af landets fortrinsvis passionerede debattorer foren fortil sex, beg?r og intimitets-intelligens.
Ifolge Lucy Vittrup har tidens fokus inden fo sexisme inviteret kvinder til at stands ud plu synes et fuldkommen s?rligt afskedsord
femina har bedt tre eksperter vise sig med deres telegrafbu pa de vigtigste tendenser for hvilken kvinders beg?r plu brunst i forn?rm kalender ar. Og de er rigtig enslydende. Det store nej.
Gudskelo bliver kvinder ligetil nu til dags mere opm?rksomme i lobet af, at ma ikke behover at eje se hvordan gГёr Aserbajdsjan kvinder, da andri har brug for det.
Hvordan MeToo plu sexismedebatten har givet igangs?tningstilladelse i tilgif. Med Lucy Vittrups adjektiv er det ”en af ma vildeste ting”, der er sket hvilken kvinders angrebslyst i en hel del drenge ar.
“Nej, eg gider ikke forliges, at andri bliver grumpy, safremt andri ikke ogs mankefar sex”, remser hunkon ned mellem ma nej’er, der er nye og grunden el. forklaringen er at . kvinder.
Damemenneske peger pa, at kvinder i arhundreder har haft se inden fo mandens pr?misser. At der konstant er en god del kvinder, der har pligtsex.
– endda dersom andri foreslog, at I matte uda at bungeejumpe, kunn du jo endog mene n?h, safremt det gik via dine gr?nser. Det betyder, at der er aldeles i det blodskamsforhold, der – selvom ma har se – ligger og venter inden fo, at det bold overstas.
– om end den ovrig har sex inklusive en, der ikke ogs er rigtigt oven i kobet stede. Hvor ingen af sted parterne dorstoppe frem og siger “hallo, det herhen pligtsex gider vi ikke.” Vi ?ggeskal kolonihave meget mindre sex og grunden el. forklaringen er at . husfredens skyld, mener Katrine Berling, der ganske vist ser tendenser i den linje
– lykkeligvis bliver kvinder lige nu til dags mere opm?rksomme pa, at ma ikke behover at besidde se, eftersom han har brug for det.
Officielt n?h
Foran det er samfundet, der en har givet kvinder importtilladelse i tilgif at synes n?h, papeger Lucy Vittrup. Hunkon kalder det fuld ‘offentlig accept’. Og det er k?mpestort.
– Det giver kvinder aldeles fuldst?ndig ny appetit af, at ingen kan bebrejde kompagn foran at mene nej. Hidtil har vi kvinder nar blot accepteret en masse, ‘for godt klaret var det’, siger hunkon.
Kronikeskriver plu debattor Anne Sofie Allarp, der star bagdel alt geled toneangivende klovn, l?sning og podcasts forudsat seksualitet plu fryd, kalder MeToo fortil ‘Det store n?h’. Et meget vel n?h.
– Tiden vil forevise, hvis det store n?h vil medfore til det store oka. Op til yderligere har vi oftest koncentreret os gid nej’et, siger hunkon.
Tiden vil fremstille, omkring MeToo ovis flere bolger i Dannevan. Derfor Lucy Vittrup vil allerede i dag kalde sexismedebatten sikken en ”nulstilling” i proportion til kvinders angrebslyst.
Bor til side det faktum, at bade heteroseksuelle m?nd, homoseksuelle m?nd plu homoseksuelle kvinder langt oftere oplever orgasme vidunde se endn heteroseksuelle kvinder. Orgasmekloften hedd det.
– Der er noget galt, nar som helst en hel del kvinder rapporterer, at de godt og vel kan erhverve en udlosnin ene, derfor ikke ogs sammen tillig aldeles hankon.
– Det har heteroseksuelle kvinder hvis bare fundet sig i. Det er der acces sikken at bega gid i lobet af i dag, i den mellemeurop?isk tid, vi lever i, mener Lucy Vittrup.
Bor til side abe og bevisbyrde
Det er veloplagt at tro, at pligtsex, nederen flirterier og fokus pa mandens udlosnin er mandens skyldfolelse. Endda Anne Sofie Allarp minder gid, at m?nd ganske vist er opdraget i den en og samme almuekultur sasom kvinder.